Er du i tvivl om, hvordan du bedst plejer dine læderprodukter fra By Fogstrup?
Så læs med her, hvor vi vil guide dig gennem læderpleje. Plejer du dine læderprodukter korrekt vil du med minimal vedligehold kunne bevarer en smuk læderstruktur, autentiske farver og forlænge dit produkts levetid betydelig.
Langt de fleste af By Fogstrup produkter er enten fremstillet i en glat semianilin lædertype eller ruskind/nubuck. Du kender nemt forskel på læderets overfladestruktur og plejen af lædertyperne adskiller sig derfor også.
Har du et By Fogstrup læderprodukt i en semianilin lædertype, så kan du roligt aftørre produktet med en opvredet klud også med et sulfoprodukt. Over tid kan det imidlertid være nødvendigt igen at påføre læderet noget creme for ikke at udtørre naturproduktet. Skulle der være opstået nogle pletter, som ikke umiddelbart kan tørres af, kan et læderrense produkt anvendes. Du kan læse mere om de produkter vi anbefaler til afrensning og vedligehold her: Læderpleje - Mini kit
Nubuck og ruskind skal vedligeholdes på en lidt anderledes måde. De tåler også aftørring med en opvredet klud, dog er det her nødvendig at aftørre hele produktet for, at der ikke fremkommer nuanceforskel efterfølgende. Er der genstridige pletter eller er læderet blevet nusset over tid, så kan du med fordel anvende en nubuck cleaner og med en blød skuresvamp massere læderet til pletten forsvinder. Se vores anbefalede produkt her: Læderpleje Nubuck
Til forebyggelse og beskyttelse af nubuck og ruskind anvendes en imprægneringsspray som vil lette fremtidig rengøring. Se mere her: Læderpleje imprægneringsspray
Elsker du ligesom os naturproduktet læder og dets helt fantastiske egenskaber, så vælg et By Fogstrup læderplejeprodukt og forlæng din lædervares levetid, det vil du helt sikkert ikke fortryde.
Skulle du have yderligere spørgsmål til læderpleje og vedligehold af vores lækre produkter, så står vi altid parat til at besvare alle henvendelser.
Tusind tak for din interesse for By Fogstrup.
Kærlig hilsen
Camilla
Kommentarer (0)